Netværks-switch

Hvad er en netværk-switch?

Switche er smarte små netværksenheder, der kan kobles på netværket og dele ét signal eller ét kabel ud til flere. Switche er en slags samle-muffe for netværk og tillader, at andre netværksenheder kan snakke sammen over netværket. Typisk fås en netværksswitch med et strømstik, og fire til 48 porte til at putte netkabler i.

Således, når du vil koble din computer sammen med andre computere, er det en mulighed at bruge en switch. En switch adskiller sig fra en hub ved, at den er mere intelligent. Når computeren sender data ud på netværket, vil en klassisk hub sende det ud på alle sine porte, den så at sige broadcaster (sender) det ud til alle dens andre porte, hvorimod en switch er mere intelligent, læser indholdet af dataen og sender den kun videre til lige netop den anden netværksport, hvor den korrekte modtager sidder på. Fordelen ved denne tilgang er, at en Hub bruger tilgængelig båndbredde på alle portene, mens en switch kun bruger båndbredde på de to porte, der er nødvendig, nemlig modtager og afsender.

Netværksswitche findes i mangle forskellige skygger og former, så man skal være opmærksom på forskellighederne. Hastigheden er altid en vigtig faktor i en switch, og det er vigtigt at have en switch, der matcher minimum den hastighed, du vil have på netværket, men gerne mere. En 100 mbit/s switch, vil f.eks. typisk kunne klare en eller flere enheder bruger 100mbit/s på netværket, men hvis du har et netkort i din computer, der kan klare op til 1gbit/s – bør switchen også følge med.

Fordelen ved at have en switch, der er mindst lige så hurtig som din hurtigste enhed på netværket er, at ingen af enhederne på netværket vil blive begrænset af hinanden eller af switchen. Dermed sikres altid optimal ydeevne af alle netværksenheder.

Hvad er en layer 2 og layer 3 switch?

En layer 2 switch er en klassisk switch, der fås til forholdsvist billige penge i dag. Layer 2 sørger for at lære de forskellige MAC-adresser (netkortets unikke identifikation), der findes på netværket og kan hurtigt sende pakkerne videre mellem portene, alt efter hvilken MAC-adresse pakken er til. Layer 3 graver derimod lidt dybere ned i pakken og kan sende pakker videre baseret på deres IP-adresser. På den måde skal switchen lære, hvor de enkelte IP adresser hører hjemme ved de porte, der er forbundet til switchen.

Nogle layer3 switche har også adgang til at kunne kobles på et mere intelligent netværk via SNMP eller har adgang til, at man kan telnet til dem, evt. også et web-interface til at kontrollere dem. Layer3 switche minder mere om routere end layer2 switche gør.

Nogle switche, specielt de professionelle, har understøttelse for VLAN, det betyder Virtual LAN. I en normal switch kan alle, der kobler sig på, have adgang til de samme IP-adresser og services som alle andre på switchen. Populært sagt er de alle i samme rum, eller på samme telefonlinje. Men det er ikke noget, der ødelægger, hvor meget man kan få ud af netværket. Med VLAN har man mulighed for at sætte nogle af de stik, der er i routeren, på sit eget ”ekstra netværk”. Man kan sige, man giver alle portene en farve – dem med ens farve kan snakke sammen, og de har ikke mulighed for at se, hvad dem med andre farver siger til hinanden. På den måde laver man et Virtuelt netværk – og det kan have store fordele i hjemmet. Hvis man f.eks. har WAOO, og vil man på en switch uden VLAN ikke både kunne have IPTV og almindeligt internet, men med en VLAN kan de uden problemer eksistere sammen.

Switche kan installeres på mange måder – de fleste kan hænges op på væggen, og de professionelle switches kan sættes op i et rack-skab.