Hvad er et accesspoint?
Et accesspoint – eller et accesspunkt – er en netværksenhed, der kan koble trådløse computere sammen med LAN. På en måde kan man kalde dem trådløse switches. De forvandler et LAN-kabel til en trådløs samlemuffe og sender alt det trådløse trafik, der kommer ind i dem, videre til resten af netværket.
Typisk har accesspoints ét LAN stik ind, det er igennem dette stik den videreformilder den trådløse trafik, og så har den flere ”trådløse porte”. Det er ikke porte man kan se, men muligheder for enheder at være på acccesspunktet på samme tid. Når accesspunktet er sat op til at tage imod trafik, vil den således sørge for at formidle mellem LAN og WLAN (Wireless LAN)
Kryptering af accesspoints
Et accesspoint understøtter forskellige former for kryptering af datatrafikken, f.eks. WPA2, WPA og WEB. Accesspoints bruges ikke så tit i de private hjem, da de har en meget specifik og begrænset funktionalitet, som man alligevel får med f.eks. trådløse routere. Man kan lidt groft sige, at en trådløs router allerede indeholder et accesspunkt, da trafikken formidles videre til LAN-delen af routeren – samtidig med den indeholder en masse andre egenskaber.
Hvor bruger man et accespoint?
Accesspoints er ofte set i virksomheder, hvor man har en central router eller har brug for en trådløs netværksenhed, der har specialiseret sig i at konvertere trådløst netværk til kablet netværk. På den måde kan man få nogle kraftige accesspoints, der ikke samtidig bruger ressourcer på DHCP og routing.
Hvad skal man være opmærksom på ved køb af accesspoint?
Når man vælger et accesspunkt, skal man være opmærksom på, hvor meget trådløst trafik de enkelte accesspunkter understøtter. Hvis man har mange trådløse enheder, der skal kobles på, er det vigtigt, man får et accesspoint, der kan understøtte dette, ellers vil de ”falde over hinanden” på netværket. Det giver et ustabilt netværk. Bemærk specielt hvor stor trafik der kan være på accesspunktets backpane. Det vil sige, hvor meget trafik kan den levere mellem de ”trådløse porte” og LAN på én gang.
Hvis du ønsker gigabit-trafik, er det en god idé at anskaffe et accesspunkt med gigabit LAN-forbindelse.